Du er her:
Mottaker: JOHAN BØGH
Datering:30. september 1876
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr Johan Bøgh. Bergen.
Ved min tilbagekomst fra en rejse i Tyrol har jeg modtaget Deres ærede skrivelse af 13. dennes, i hvilken anledning jeg må meddele Dem og «Theaterforeningens» bestyrelse at jeg på ingen måde tillader at noget af mine dramatiske arbeider opføres uden honorar på det omhandlede theater. Angående honorarets størrelse og øvrige vilkår må kontrakt afsluttes og betryggende sikkerhed stilles, således som skik og brug er overalt, både hjemme og i udlandet. Jeg bemærker at den af
 
 
«Theaterforeningen» fra Bergen fordrevne skuespildirektør Rasmussen har betalt honorar for retten til at opføre «Hærmændene», og det forekommer mig at hvis det nye foretagende nyder den sympati, uden hvilket det ikke burde være sat iværk, så behøver det ikke at begynde sin virksomhed med at brandskatte de norske digtere, hvilket jeg ialfald ikke kan kalde noget patriotisk foretagende. Det må være rigmændenes og ikke digternes sag at bære tabet ved deslige experimenter. At den nye lov om lit<er>ær ejendomsret fra nu af sikkrer os mod udplyndring fra theatrenes side, vil være Dem bekendt, og denne lov agter jeg til det yderste at gøre brug af.
Skulde «Theaterforeningens»
 
 
bestyrelse derimod se sig istand til at afslutte en bindende kontrakt med mig, så skal jeg ikke vise mig ubillig i mine fordringer.
Det er ikke pengespørgsmålet alene, som for mig har været afgørende i denne sag; men det har længe og inderligt oprørt mig at se, hvorledes man ved alle mulige anledninger hjemme søger at vælte byrden over på kunstnerne og digterne. Ved «Håkonshallens» restauration har man presset malere for billeder, af hvilke enkelte har en værdi af 6–800 spd. Jeg gad vide hvad de rige bergenske handelsherrer har bidraget i sammenligning hermed? Dette må og skal have en ende.
Idet jeg meddeler at min
 
 
herværende adresse er: Schönfeld-Strasse, 17, tegner jeg mig
ærbødigst
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her